Det fulde overblik over statsgælden i alle europæiske lande, hvor der findes tal. Jo højere gælden er, desto mindre råderum har et land, når en krise eller en krig koster ekstra penge, og desto større er risikoen for højere renter, skattestigninger eller inflation.
Penge er ofte det første tegn på, at noget er ved at forskubbe sig. Længe før hylderne er tomme, kan du se spændinger i gæld, renter og valutakurser. Følger du de signaler, har du tid til at forberede dig i ro og mag.
Et land med høj gæld og høje renter har færre penge tilovers, når en krise rammer. Så kommer nedskæringer, højere skatter eller nytrykte penge, og det mærker du i pengepungen.
Under krige og store kriser har regeringer ofte skabt ekstra penge for at betale deres udgifter. Resultatet var som regel inflation: opsparinger mistede værdi.
Når en valuta falder hurtigt, som hryvnjaen i 2014–2015 eller rublen i 2022, tyder det på panik, kapitalflugt eller sanktioner. Alt, hvad der kommer fra udlandet, som brændstof og medicin, bliver straks dyrere.
Kræver investorer pludselig en meget højere rente af et land, tvivler de på, om landet kan betale tilbage. Sådan begyndte eurokrisen i Grækenland i 2010.
I en finanskrise kan banker lukke midlertidigt eller begrænse hævninger, som på Cypern i 2013 og i Grækenland i 2015. Derfor anbefaler vi at have kontanter derhjemme.
På denne hjemmeside følger vi statsgælden i Europa, EU's egen gæld, dollaren og USA's gæld, rublen og hryvnjaen samt Bitcoin og sølv. Ingen forudsigelser, kun signaler.
Signaler er ingen garantier. Brug dem til i god tid at få styr på det grundlæggende: vand, mad, kontanter og en plan. Ikke finansiel rådgivning. Læs også: hvad krig gør ved penge
Ud over medlemslandenes gæld låner Den Europæiske Union også selv penge. Det gør Europa-Kommissionen ved at sælge obligationer til investorer, f.eks. banker, pensionskasser og centralbanker i hele verden. Penge, som EU låner videre til lande, betales tilbage af de pågældende lande; tilskudsdelen, primært coronagenopretningsfonden, betales tilbage over EU's budget, altså i sidste ende af medlemslandene. Det er ikke Den Europæiske Centralbanks gæld.
I disse lande har staten flere finansielle aktiver end gæld, især takket være fonde, der er bygget op i gode år. Bruttogælden fortæller altså ikke hele historien.
Kilde: Eurostat, den offentlige sektors finansielle nettoformue, første kvartal 2026 (foreløbige tal). Liechtenstein: IMF. Monaco: egen beregning ud fra offentlige tal, ikke direkte sammenlignelig. Alle andre europæiske lande har nettogæld.
BNP er alt, hvad et land tjener på et år. EU-landene har aftalt, at gælden ikke bør overstige 60 % af BNP.
| Land | Gæld | I euro | % af BNP | Ændring | Opgjort | Kilde |
|---|
EU-landene og Norge: Eurostat, første kvartal 2026, foreløbige tal efter EU's definition. Næste kvartal ventes offentliggjort i slutningen af oktober.
Øvrige lande: de seneste officielle tal fra ministerier, statistikkontorer eller IMF. Definitioner og opgørelsestidspunkter varierer.
Ændringen er opgjort i landets egen valuta, sammenlignet med den angivne tidligere opgørelsesdato.
Generel information, ikke finansiel rådgivning.