Hjemmesiden er stadig under udvikling: der kommer flere guides og funktioner til, og der kan stadig være fejl. Har du set noget? Skriv til help@projectfimbul.eu.

Kriseberedskab · Europa

Klar til usikkerhedens lange vinter

Project Fimbul hjælper dig med at forberede dig på en krise, roligt og fornuftigt: med ærlige tal om, hvad der kan ske, klare råd om, hvad du selv kan gøre, og udstyr, der bliver ved med at virke, når strømmen, vandet eller internettet forsvinder.

Start med det grundlæggende Se uret
Fimbulvintern
--:--
i midnat
Sådan virker uret →
Det grundlæggende · tre uger

Tre uger på egen hånd

Den nederlandske regering anbefaler, at man kan klare sig selv i 72 timer; i september 2026 anbefalede forskere at sigte efter mad til 8 dage. Vi anbefaler mindst 3 uger pr. person. Her er hvorfor.

Minimumsforråd i dage ifølge europæiske regeringer

Det mindste antal dage, du bør kunne klare dig uden hjælp, ifølge de officielle myndigheder. Status oktober 2026.

Hvorfor tre uger?

Under pandemien fyldte grundlæggeren af Project Fimbul selv supermarkeder op. Omkring en fjerdedel af hver lastbil, nogle gange mindre, gik til én butik. Toiletpapir og vand blev hurtigst udsolgt, og der gik 1 uge, før hylderne var helt fyldt op igen. Og det var uden brændstofmangel.

Næsten alle lastbiler i Europa kører på diesel. Ved mangel kan regeringer frigive strategiske dieselreserver, men de reserver er ikke uendelige. Bliver de ikke fyldt op i tide, kan leverancerne gå i stå i mere end 1 uge. Tre ugers forråd giver dig den margin.

Nødpakke

Tingene nedenfor, samlet på ét fast sted.

Nødplan

Hvor I mødes, hvem der henter børnene, og hvem der ringer til hvem.

Sammen

Tal det igennem med din husstand og dine naboer, og hjælp hinanden.

    Hvor meget har du brug for?

    Periode
    0 L
    0Måltider
    € 0Kontanter

    DFQ · mental styrke

    DFQ: Don't Fucking Quit

    Vand, mad og forsyninger holder dig i live. Dit hoved afgør, om du bliver ved. DFQ er vores regel, når det bliver hårdt: Du giver ikke op.

    Hvorfor DFQ betyder noget i en stor krise eller krig

    Katastrofeforskning viser, at ægte panik er sjælden, men mange tøver eller er forvirrede i begyndelsen. Forbereder du dig mentalt på forhånd, kommer du hurtigere igennem det første chok.

    En stor krise eller krig varer ikke en dag. Den varer uger eller måneder. Kulde, træthed, dårlige nyheder og usikkerhed slider dig ned. Derfor kalder militær overlevelsestræning viljen til at overleve det vigtigste, du har.

    DFQ betyder ikke, at du skal bære det hele alene. At bede om hjælp, hvile og passe på hinanden er netop det, der får dig til at holde ud.

    Sådan holder du ud

    Træk vejret først

    Når chok eller panik rammer: Træk vejret ind, mens du tæller til 4, hold vejret i 4, pust ud i 4, og hold igen i 4. Et par runder hjælper dig med at tænke klart igen.

    Små mål

    Tænk ikke på hele vinteren. Tænk på den næste time: kog vand, hold dig varm, tænd for radioen. Hvert mål, du når, giver dig noget at holde fast i.

    Hold en rytme

    Fast tid til at stå op, spise, sove og høre nyheder. Rutiner giver ro, også for børn.

    Hold kontakten

    Aftal med familie og naboer, hvordan I når og hjælper hinanden. Sammen holder I længere ud end alene.

    Dosér nyhederne

    Lyt til officielle kilder på faste tidspunkter, og sluk så. Rygter og endeløs scrolling slider dig op.

    Pas på din krop

    Sov, spis og drik, også når du ikke er sulten. En udmattet krop træffer dårligere valg.

    Tid og rutine

    Bær et ur, der virker uden strøm og net: med batteri, solcelle eller optræk. Det giver din dag struktur. Skriv ned, hvad der skal gøres, og planlæg det i faste tidsblokke: tjek for eksempel vand og varme hver time, og spis, hør nyheder og hvil på faste tidspunkter. Sæt flueben ved det, der er gjort. Så har du altid noget at lave og bevarer overblikket, når dagene begynder at flyde sammen.

    Mærker du, at du selv eller en, der står dig nær, ikke kan klare mere? Tal om det, og søg hjælp. Ved akut fare: Ring 112. Ikke at give op betyder også at turde bede om hjælp.

    Viden

    Guides, du også kan læse offline

    Praktiske guides, afprøvet i virkeligheden i Sverige og Nederlandene. De første guides er undervejs.

    Under udarbejdelse

    Strømsvigt: de første 72 timer

    Hvad der stadig virker, hvad der holder op, og i hvilken rækkefølge du tager fat.

    Under udarbejdelse

    Opbevar og rens vand

    Hvor meget, hvor længe det holder, og hvad du gør, når du ikke længere kan stole på vandet fra hanen.

    Under udarbejdelse

    Kommunikation uden net

    Nødradio, PMR446-walkie-talkies og LoRa-mesh: hvad de kan, og hvordan du kommer i gang.

    Under udarbejdelse

    Hold varmen uden strøm fra nettet

    Hold ét rum varmt, fyr sikkert, og undgå kulilteforgiftning.

    Under udarbejdelse

    Din nødplan på papir

    En plan til at udfylde for hele husstanden, med adresser, aftaler og kontaktpersoner.

    Under udarbejdelse

    Sådan læser du uret

    Hvad sandsynlighederne i Fimbulvintern fortæller, og hvad de ikke fortæller, og hvorfor det ikke er en forudsigelse.

    Officiel information pr. land: NL · denkvooruit.nl DE · bbk.bund.de SE · krisinformation.se SE · mcf.se NO · sikkerhverdag.no DK · brs.dk FI · 72tuntia.fi

    Hvad krig gør ved penge

    Vi har set på seks krige og kriser i Europa. I de fleste af dem mistede almindelige penge hurtigt værdi, og hver gang greb regeringerne ind med nye valutaer, indefrosne konti eller kapitalkontrol.

    Valutaindikator
    Henter kurser …

    Tyskland · 1914–1923

    Hvad der skete
    Krigen blev betalt med lån og trykte penge. I november 1923 kostede én dollar 4,2 billioner mark; i 1914 havde det været 4,2 mark.
    Hvad regeringerne gjorde
    En ny valuta, rentenmark: 1 rentenmark erstattede 1 billion (10¹²) papirmark. Opsparinger blev udslettet.

    Nederlandene · 1945

    Hvad der skete
    Under besættelsen voksede pengemængden fra 2,6 mia. gylden (1940) til 10,9 mia. gylden (1945), mens der var langt mindre at købe.
    Hvad regeringerne gjorde
    Finansminister Lieftincks pengesanering: 100-gyldensedler blev ugyldige den 9. juli, alle andre sedler den 26. september. Bankkonti blev indefrosset, og alle fik først 10 gylden i nye penge.

    Ungarn · 1945–1946

    Hvad der skete
    Den værste hyperinflation, der nogensinde er registreret: i juli 1946 fordobledes priserne cirka hver 15. time.
    Hvad regeringerne gjorde
    Den 1. august 1946 kom forinten: 1 forint erstattede 4 × 10²⁹ pengő.

    Vesttyskland · 1948

    Hvad der skete
    Efter krigen var rigsmarken næsten værdiløs. Cigaretter fungerede bedre som betalingsmiddel end penge.
    Hvad regeringerne gjorde
    Den 20. juni 1948 blev D-marken indført. Lønninger og priser blev omregnet 1 til 1, men opsparinger blev omregnet til cirka 10 rigsmark for 1 D-mark eller dårligere.

    Ukraine · 2014–2022

    Hvad der skete
    Efter annekteringen af Krim og krigen i Donbas faldt hryvnjaen fra cirka 8 til over 30 pr. dollar (februar 2015).
    Hvad regeringerne gjorde
    Da den fuldskala invasion begyndte i 2022, fastlåste centralbanken kursen på 29,25 pr. dollar, og i juli 2022 justerede den kursen til 36,57: dollaren blev 25 % dyrere. Hævninger og overførsler i udenlandsk valuta blev begrænset.

    Rusland · 2022

    Hvad der skete
    Efter invasionen af Ukraine og de vestlige sanktioner faldt rublen til historiske bundniveauer.
    Hvad regeringerne gjorde
    Centralbanken hævede sin styringsrente til 20 %, eksportører skulle veksle 80 % af deres valutaindtægter, og der blev indført kapitalkontrol. Kursen kom sig, men russerne kunne ikke længere frit hæve deres dollaropsparing eller flytte penge til udlandet.

    Hvad du kan lære af det

    • Almindelige penge i banken og store sedler var altid det mest sårbare.
    • Regeringer griber ind med nye valutaer, indefrosne konti og kapitalkontrol, ofte fra den ene dag til den anden.
    • Spredning hjælper: forråd, kontanter i små sedler og fysiske værdier. Bitcoin kan være et supplement, uden nogen garanti.

    Kilder: ESB · Interfax · UNIAN · BOFIT

    Bitcoin · i en krise

    Hvad Bitcoin kan og ikke kan, når det går galt

    Bitcoin bliver ofte set som en sikker havn. I en rigtig krise hjælper det kun, hvis der er strøm, internet og nogen, der vil tage imod det. Her er, hvad det kan, og hvad det ikke kan.

    Kurser

    Hvorfor Bitcoin i en stor krise?

    Under krige og store kriser har regeringer tidligere ofte skabt store mængder ekstra penge, blandt andet for at betale for forsvaret. Det kan føre til høj inflation, så dine euro eller kroner hurtigt mister værdi.

    Der vil aldrig findes mere end 21 millioner bitcoin, og ingen kan skabe flere. Det giver en chance for, at den holder værdien bedre end penge, der bliver trykt, så du efter krisen måske kan veksle den tilbage til din egen valuta til en rimelig kurs.

    Ingen garanti: kursen svinger kraftigt, kan falde hårdt netop under en panik, og om du kan veksle tilbage, afhænger af fungerende børser og reglerne i dit land.

    Hvad det kan

    Flytte værdi over grænser uden en bank, også når betalingerne i dit eget land svigter. Du behøver ikke nogens tilladelse.

    Hvad det ikke kan

    Uden strøm og internet kan du hverken sende noget eller tjekke, om en betaling er kommet frem. Du kan ikke betale for dagligvarer med det, og ved panik på markedet kan kursen falde kraftigt, netop når du har brug for det.

    Opbevar det sikkert

    Har du ikke selv dine nøgler, har du ikke reel kontrol. En børs kan stoppe udbetalinger i en krise. Brug en hardware wallet, og opbevar din gendannelsessætning på papir eller metal et sikkert sted.

    Vores regel

    Vi dækker kun Bitcoin: det ældste og mest udbredte netværk, uden en central udsteder. Det er et supplement, ikke en erstatning for kontanter, vand og mad. Opbyg først dit grundforråd, og sæt kun penge i Bitcoin, som du har råd til at tabe.

    Sølv · håndgribelig værdi

    Sølvmønter som byttemiddel

    Ud over kontanter og Bitcoin kan du have en del af din reserve i investeringsmønter af sølv. Sølv har været brugt som penge i tusinder af år og kræver hverken strøm, internet eller bank.

    Hvad det kan

    Du holder det i hånden: det virker uden strøm og net og kan hverken indefryses eller trykkes. En mønt på 1 troy ounce (31,1 gram) er lille nok til at handle med, mens guld hurtigt repræsenterer for stor en værdi til det.

    Hvad det ikke kan

    Butikker tager ikke imod det i normale tider, og i en krise er det heller ikke sikkert, at nogen vil tage imod det. Prisen svinger, og der er en betydelig forskel mellem købs- og salgsprisen.

    Hvilke mønter

    Vælg kendte mønter af 999-sølv fra et statsligt møntværk, f.eks. Maple Leaf, Wiener Philharmoniker, Britannia eller Kangaroo. Dem er det lettest for alle at genkende. Køb hos en etableret forhandler: der er falske mønter i omløb. Sølv er ikke magnetisk, og vægt og mål skal passe præcist.

    Omkostninger og moms

    I modsætning til investeringsguld er der moms på sølv i næsten alle europæiske lande, så du betaler mærkbart mere end sølvprisen. Nogle forhandlere beregner kun moms af deres avance (brugtmomsordningen), hvilket hjælper. Opbevar mønterne et sikkert, tørt sted, og fortæl ikke andre, at du har dem.

    Ingen garanti: sølvprisen kan også falde, og om du kan betale med det i en krise, afhænger af, hvem der vil tage imod det. Se det som et supplement til dine kontanter, ikke en erstatning.

    Ikke finansiel rådgivning

    Kontanter, Bitcoin og sølv nævner vi kun som et supplement til dine midler til at klare dig igennem en krise. Dette er generel information og ikke finansiel rådgivning fra Project Fimbul. Er du interesseret i nogen af disse finansielle aktiver, så kontakt altid først en autoriseret finansiel rådgiver.

    Udstyr · vores anbefalinger

    Udstyr, der virker

    Det, du bør have derhjemme, og hvad du skal være opmærksom på, når du køber. Du behøver ikke købe alt nyt: meget af det har du måske allerede.

    Vi tjener ikke noget på disse anbefalinger eller links. Køb, hvor du vil.

    Grundige test af konkrete produkter følger snart.

    Om os

    Hvorfor Fimbul

    I nordisk mytologi er fimbulvinteren den lange, hårde vinter, der kommer før verdens undergang. Tre vintre uden sommer imellem.

    Vi bruger navnet som en påmindelse, ikke som en forudsigelse. Den, der er forberedt, kommer igennem vinteren. Project Fimbul fokuserer på Europa og arbejder fra Sverige og Nederlandene, så råd, kilder og priser passer så godt som muligt til forholdene her.

    Tekster, oversættelser og kode på denne hjemmeside er lavet med hjælp fra AI. Et menneske kontrollerer alt, før det kommer online, og er ansvarlig for indholdet. Redaktør: J W Van Ravesteijn.

    Rolig, ikke bange

    At være forberedt er simpelthen fornuftigt, ligesom at have en brandslukker. Vi bruger aldrig frygt til at presse dig til noget.

    Ærlige tal

    Uret viser, hvor sikkert det er, og hvor godt det har ramt tidligere. Ingen sensation, kun kilder.

    Testet af os

    Det, vi anbefaler, bruger vi selv: i hverdagen og i kulden.